PRESSEMEDDELELSE – Aktivt Liv Ved Fjorden klar til fremtiden

PRESSEMEDDELELSE udsendt den 18. december 2019

Aktivt Liv Ved Fjorden er klar til fremtiden.

Med udgangen af 2019 gør projektet status og rapporterer til Nordea Fonden. Foreningssamarbejdet har nået mange bemærkelsesværdige resultater siden projektet søsattes i efteråret 2018. Blandt de væsentligste resultater er at samarbejdet har udviklet sig fra tre til syv foreninger. Når den nye sæson starter består samarbejdet af Præstøløberne, Præstø Sejlklub, Præstø Roklub, Præstø Kajak & Padle Klub, Præstø Vinterbadeklub og Præstø Sport.
Omdrejningspunktet for samarbejdet er aktiviteter og oplevelser i vandkanten. I projektperioden er der afholdt mindst 35 events og godt 150 frivillige har formået at aktivere omkring 900 deltagere og begejstret endnu flere tilskuere. Nye aktiviteter er introduceret, som eksempler kan nævnes: SUBYoga, Welness-aftner, Kajakpolo og Streetbasket ved havnen.
100 skoleelever fra lokalområdet er er blevet introduceret for åbentvandssvømning, SUP, Kajakpolo og livredning. Der er blevet uddannet livreddere, saunagusmestre, kajakinstruktører og SUP-yogainstruktører.

Se eksempler her:
AKTIVITETER
https://aktivtlivvedfjorden.4720.nu/events-og-aktiviteter/

GALLERI
https://aktivtlivvedfjorden.4720.nu/galleri/

Rammerne for projektet har været meget fine. Projektmidlerne fra Nordeafonden har gjort det
muligt at anskaffe rekvisitter såsom våddragter, SUP boards, sit-on top kajakker, osv.
Fællesskabsaktiviterne har draget nytte af containere til opbevaring, en flydende shelter, en
foreningspavillon samt en bålhytte.
Bålhytten har dannet rammen om talrige fantastiske solnedgange og hygge i løbet af sommeren, og skabt ly for de sommerbyger og kølige aftener som den danske sommer også er. Bålhytten har vist sig som et godt samlingspunkt for foreningsfælleskabet.
Projektet har i bogstaveligste forstand åbnet nye døre. Både Præstø Roklub og Præstø Sejlklub har inviteret de ”husvilde” foreninger indenfor i deres klubhuse når der er behov for det. Derfor er foreningspavillonen ikke længere vigtig i Vandkanten og den stilles derfor nu til rådighed for andre almennyttige foreninger der kan drage nytte af den.
Pavillonen vil være flyttet til et nyt sted i begyndelsen af 2020, formentlig i nærområdet.
Der er skabt masse af aktivitet på projektets facebookside. Således er der pt. 363 følgere og 170 opslag. Desuden er der etableret en webside der samler de væsentligste informationer og fakta om projektet. Event & Aktivitetslisten og det omfattende billedgalleri fastholder fortællingen og visionen om ”..skabelsen af en unik og moderne aktivitets- og formidlingskultur ved og på Præstø Fjord med
foreningslivet som katalysator.”

Aktivt Liv Ved Fjorden lever videre i 2020, første foreningssamling bliver den 29. marts kl. 15.00. Her går vi fra vinter til sommertid, og her vil styregruppen præsentere visionen for det fremtidige samarbejde i vandkanten. Projektets følgegruppe og andre interesserede selvfølgelig er velkomne.

SUPPLERENDE INFORMATION KAN FÅS HOS
Frederik Blinkenberg (Projektleder) 28 91 69 74
Nicolaj Reichel (Aktivitets og Kommunikationsgruppe) 24 62 79 82
Jens Sohl Jensen (Kommuniktionsgruppe) 41 18 02 30

Hent pressemeddelelsen i PDF – for,at her

alvf – pressemeddelselse – 18 dec